
Hvem er vi? Vi er en meget blandet klub, der aldersmæssigt spænder vidt. Vi hygger os med lynskak, analyser og turene til holdturneringen. Har du lyst til at møde os i klubben er du meget velkommen. Vi er altid glade for besøgende uanset erfaring med skak! ![]() Vi mødes hver onsdag kl. 19.00 på Bobjergskolen, Stadionvej 6, 4550 Asnæs, i blok C.
Bemærk at skaksæsonen er fra september til april. Der holdes ikke klubaften i sommerhalvåret.
Juniorskak Dragsholm Skakklub tilbyder skakundervisning til alle interesserede skolebørn. Det foregår på Bobjergskolen i blok C, hver onsdag mellem kl.16.30 og kl.18.00. Her foregår undervisning i elementære slutspil, åbninger, samt en masse træning i praktisk skak. Klubben afholder prøver i de tre teknikmærker: Bronzespringeren, Sølvspringeren og Guldspringeren. Disse hæfter består af forskellige opgaver, hvor de tekniske færdigheder indøves, f.eks. matsætning med Konge og Dronning mod enlig Konge. Derudover deltager børnene også i Junior Grand Prix stævner rundt omkring i hovedkredsen, samt i det årlige kredsmesterskab. Spørgsmål rettes til juniorlederen. Medlemskab Nye besøgende i klubben er velkommen til at komme og spille. Deltagelse i holdturneringen eller klubturnering kræver dog medlemskab. Holdturneringen Dragsholm skakklub deltager i holdturneringen i Dansk Skak Unions 2. hovedkreds, hvor vi i vinterhalvåret dyster mod de øvrige skakklubber på Vestsjælland. Der spilles selvsagt i hold, så klubbens placering afgøres af spillernes individuelle præstationer. Spilledatoer og steder kan findes her, når sæsonen begynder i november. Vores præstationer i holdturneringen:
|
![]()
En familie
Opdateret maj 2014 Klik på billedet for at se nyeste ratings |
![]()
Kontaktinformation
Er du interesseret i at høre mere om Dragsholm skakklub er du altid velkommen til at kontakte os. |